Erstatningsferie

Sygdom opstået før feriens begyndelse
Hvis en ansat er sygemeldt når ferien begynder, har den ansatte ikke pligt til at at begynde sin ferie, men er berettiget til erstatningsferie.
Sygdom anses for indtrådt før feriens begyndelse, hvis den ansatte er syg ved "normal arbejdstids begyndelse" den første feriedag.
Ønsker og kan den sygemeldte afvikle ferie som planlagt, skal den sygemeldte via jobcentret/ kommunen få aftalt en "teknisk raskmelding".
En teknisk raskmelding sikrer den sygemeldte at holde ferie i såvel Danmark som udlandet og at den sygemeldte efter endt ferie kan fortsætte sin sygemelding.
Hvis den sygemeldte raskmelder sig for at holde ferie, og efter ferien fortsætter sin sygemelding, vil sygemeldingen bliver set på som "nyopstået", hvilket bl.a. betyder, at de første 30 sygedage er arbejdsgiverdage / karensdage, hvortil der fra Udbetalingen Danmark ikke kan søges sygedagpengerefusion.

Det vil derfor være en god idé at tage en dialog med den deltids- og fuldtidssygemeldte medarbejder om hvorvidt der kan afvikles ferie samt sikre sig, at den sygemeldte anmoder om en "teknisk raskmelding".

Sygdom opstået under ferien
Udgangspunktet er, at en medarbejder, som er ansat i hele ferieåret (1. september til 31. august) har ret til erstatningsferie efter ialt 5 sygedage på feriedage, dvs der er ret til erstatningsferie i maximalt 4 ugers ferie.

Retten til erstatningsferie indtræder fra den dag, hvor den ansatte sygemelder sig med lægelig dokumentation efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet - med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende fx ulykkestilfæde eller svær tilskadekomst.
Den ansatte betaler selv for den lægelige dokumentation.

Hvis den ansatte ikke har optjent fuld ferie (været ansat i hele ferieåret 1. september - 31. august) nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. Det betyder, at såfremt en ansat tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret, vil ledelsen skule regulere antallet af erstatningsdage, som den ansatte vil være berettiget til at få.
Antallet af erstatningsdage skal alene opgøres i forhold til ansættelsens længde hos den pågældende arbejdsgiver i det aktuelle ferieår.
Såfremt en ansat har flere ferieperioder med sygdom i samme ferieår, har den ansatte ret til erstatningsferie for sygdom under ferie efter 5. sygedag, uanset hvor mange ferieperioder den ansatte har i ferieåret.
Det vil sige, har den ansatte brugt de første 5 "egen-betalte" sygedage under sin første ferieperiode, og igen bliver syg under sin anden ferieperiode, da har den ansatte ret til erstatningsferie fra 1. sygedag.

Orlov som feriehindring
Der kan ikke afholdes ferie samtidigt med graviditets-, barsels- eller forældreorlov.
Ved graviditets-, barsels- eller forældreorlov kan orloven suspenderes under ferien, og orloven forlænges tilsvarende. Ferien kan også udskydes til senere afholdelse.

Erstatningsferie
Har den ansatte været hindret i at holde ferie, og er der tale om erstatningsferie, er det vigtigt, at ledelsen om muligt varsler ferien til afholdelse inden ferieafholdelsesårets afslutning den 31. december 2023, for feriedage optjent i ferieåret 01. september 2022 - 31. august 2023.
Ferie anses som muligt at afvikle såfremt den ansatte efter sygemelding eller barsel/ forældreorlov er vendt tilbage til arbejdet inden den 31. december.
Er den ansatte vendt tilbage til arbejdet, og 1.-4. ferieuge (optjent 01. september 2022 - 31. august 2023) ikke er afholdt den 31. december 2023, går ugerne tabt.
Kun ferieuger, der ligger udover 4 uger, kan overføres til det kommende ferieafholdelsesår eller udbetales.
Er den ansatte sygemeldt eller på barsel/forældreorlov to hele ferieafholdelsesår i træk, kan 1.-4. ferieuge udbetales ved udløbet af 2. ferieafholdelsesår.